ChristianWinther_II

— 63 — det dejlige brune Haar, der faldt i rige Lokker ned om hendes Nakke, den ualmindelig rene, klare og fint nuancerede Talestemme og ikke store, men yndefulde Sangstemme, som hun ved et mærkværdig sjælfuldt Foredrag gjorde saa fængslende. Hendes Gemyt var drømmende, og hun tiltrak de Fleste ved sin stille Grublen og Indesluttethed i sig selv, hvilket gav en romantisk Baggrund for hendes pikante Skjælmeri og undertiden frejdige Munterhed. Om Vinteren traf Chr. Winther hende ikke sjæl­ dent i Rosenkildes Hus, og her saae den lille Julie, den senere' Fru Sedring, ham paa Knæ for hende inde i et afsides Kabinet; men denne samme Johanne Luise synes slet ikke at have næret erotiske Følelser for ham, ihvorvel hun nok holdt af at lade sig tilbede, særligt af en ung Mand med hans Egenskaber. Om Sommeren sværmede han — som alt sagt — om hende i Erme- lundshuset, og snart hed det sig, at de vare forlovede. Mathilde Viborg, den senere Professorinde Barfoed, kom en Dag med sin Fader, Professor Viborg, og sin Søster, den senere Admiralinde Irminger, spaserende til Boghandler Deichmanns Sommerbolig i Lyngby, hvor Chr. Winther sad i et Lysthus i Haven sammen med Fru Deichmann og Fru Viborg; denne Sidste gik sin Mand imøde og sagde til ham, der plejede at ytre sig meget uforbeholdent: „Viborg, Du maa ikke udtale Noget om Jfr. Pdttges til Chr. Winther; Du. veed, man almindeligviis siger, han er forlovet med hende, og, efter Hvad jeg nu har hørt, troer jeg ganske vist, det er Sandhed“ 1). h Meddelt mig af Professorinde Barfoed.

Made with