ChristianWinther_II

— 62 — af 1828 deklamerede hun paa en Aftenunderholdning, Rosenkilde gav, „Asbjørn og Thora“ ; men det var efter Kritikkens Mening „aldeles mislykket“. „Kjøben- havnsposten“ x) siger: „Denne unge, talentrige Elev, der i saa høj Grad og saa velfortjent har erhvervet sig Publikums Velvillie og Bifald, synes i den sildigere Tid at være kommen paa en farlig Afvej, hvorfor det maaske endnu ej turde være for sildigt at advare hende. Det er den falske Følelses, Affektationens, Vildspor, som . . . denne Atten forledte hende til en larmoyant Grundtone, falsk Emfase, kort: en fuldkommen Kon­ trast af sand Deklamation, gjennem hvilken det næsten var umueligt at skjelne den skjælmske Thoras List. Dobbelt byrdefaldende blev dette Stykke, da Jfr. Pdttges ovenikjøbet ved flere Standsninger noksom forraadte, at hun ej havde memoreret det, og hun kunde sikkert alene tilskrive sin tidligere erhvervede Gunst hos Pub­ likum, at dette med et svagt Bifald skaansomt belønnede Hvad der mildt fortjente at optages med Tavshed“. — Dette enkelte Uheld med Chr. Winthers eget Digt dæm­ pede ingenlunde hans Henrykkelse over hende; naar han f. Ex. kom til Deichmanns, lagde han sin Haand paa Frøken Deichmanns Arm og sagde: „Kom De nu og sæt Dem herhen med mig, saa skal vi To tale sammen om Johanne Lu ise “. Med exalteret Begejst­ ring havde han mødt hende i det private Liv, og hans Følelser for hende svækkedes ikke. Hun drog ham ved sin smukke Skikkelse, sit aandfulde Ansigt, de vidunderlige, lys-mørke Øjne, som, selv da hun blev gammel, beholdt deres Glans og skovagtige Dybde, fl 1828, Nr. 106.