ChristianWinther_II

— 61 — Mer end nogen Anden drog dog, lidt længere hen i Tiden, en ung Gjæst og senere Pensionær i Wexschcills Hus Chr. Winther, og det var Johanne Louise Påttges. „Fra jeg var 15 Aar gammel, har han gjort umaadelig Kur til mig“, er hendes egne Ord til mig. Bekjendt- skabet stammer fra Sommeren 1827, da hun en Maa- neds Tid var Familien Wexschalls Gjæst i Ermelunds- huset1); men da var hun jo allerede en meget feteret Skuespillerinde. Han havde ikke seet hende debutere d. 14de Maj 1823 som Giovanni i Oehlenschlægers „Correggio“, hvor ellers hendes Natursandhed vilde have begejstret ham. Derimod overværede han d. 12te Februar 1826 den berømte Aftenunderholdning paa Hof­ teatret, hvor hun og Rosenkilde udførte Poul Mellers „Hans og Trine i Rosenborghave“. Hendes graciøse Lune og fulde Sandhed i Fremstillingen gjorde hende her til Publikums Yndling. Den 22nde April 1826 spil­ lede hun Trine i „Aprilsnarrene“ og Ilte Juni 1827 Caroline i „De Uadskillelige“.- Hun udfoldede i disse Roller, som den stadige Teatergænger Chr. Winther har seet, „komisk Naivitet og Løjerlighed, ungdomme­ lig Livsglæde, elskelig Skalkagtighed, Harmoni og Gratie, Poesi og Kraft, men fremfor Alt ægte Genialitet“. Kort efterat Winther havde gjort hendes Bekjendtskab, glimrede hun som Verdensdamen Fru Verseuil i Lyst­ spillet „Fruentimmerhævn“, som Agnete i „Elverhøj“ og som Julie i Shakespeares „Romeo og Julie“ ; denne, sidste Rolle udførte hun saa ildfuldt og sværmerisk erotisk, at Virkningen var overordentlig. — I Slutningen i) Se: Joh. Luise Heiberg: „Et Liv gjenoplevet i Erindringen“ I, S. 88 .