ChristianWinther_II

— 57 — wie nix — som vi Tyskere pleje at udtrykke os. Det Eneste, som nogenlunde kan undskylde min all zu grosse Dreistigkeit, det er jo freilich, at Deres gode Mutter, ikke at tale om adskillige Søstre, en Broder, en Svigerinde og diverse gode Venner og Veninder, wahr- haftig have opmuntret mig dertil. Alligevel griber jeg dette Foretagende ell. Unternehmung an med en vis Ængstelse eller Schaudern; „thi“ — tænker' jeg ved mig selv — „Hvad mon Du vil have at fortælle Jomfru Liunge, der kan interessere hende?“ Og, som jeg nu tænker saadan Tanke ved mig selv, saa ryster min Højre ganz erstaunlich og foraarsager en Skrift, der har stor Lighed med de Karakterer, som Kragerne tegne, naar de, søgende deres daglige Brød, hoppe ell. hiipfen tilhøjre og -venstre i Sandet ved Lyngby Sø. Saa! — Det gjør mig usigelig ondt, at jeg ikke fik Lejlighed til at besøge Dem, da jeg i Sommer var i Kiel; mit Ophold var saa kort, og jeg vidste ikke Deres ærede Adresse, hvorfor jeg haaber, at De undskylder min ellers utilgivelige Forsømmelse med Deres sædvan­ lige Godhedsfuldhed, den, De for Guds Skyld ikke for den Sags Skyld maa unddrage Undertegnede. Da De nu opholder Dem saa- nær Tyskland og ved et tysk Universitet, saa kan jeg ikke undlade at ytre Dem en Frygt, der lige siden Deres Afrejse har martret mig ganske grueligen. Jeg raader Dem nemlig som en sand Ven: indlad Dem for Guds Skyld ikke i dema- gogische Umtriebe!! Jeg er sgu saa gyselig bange der­ for; thi det er — so hal’ mich dieser und jener — noget ganske forfærdeligt Noget, disse hersens dema- gogische Umtriebe, eller i Mangel deraf disse Jesuiter.