ChristianWinther_II

— 54 — og blandt de andre fromme Gjæster der under Korsets sikre Læ andægtigt bøjed deres Knæ, jeg atter høre vil min Mester, der i sit eget Rekviem, saa dybt, saa fuldt af himmelsk Længsel, saa rigt paa Trøst for Hjærtets Trængsel, har manet for vor Tanke frem den søde Fred, som, fri fra Fængsel, hans Sjæl nu har i Evighedens Hjem.

Aarene gik; men Winther blev sin Kjærlighed tro; da han i 1858 digtede sit „Besøg paa Parnas“ og han der af Euterpe faaer Ordre til at synge tilhendes Akkompagnement, siger h an x) :

„Det blev en prægtig Salmodi „med Weyses Tonefarver i; „en Hymne, hellig ren og klar, „som Tanken op til Himlen bar, „hvor sødt i evig Juleglæde „Gud Herrens Engleskarer kvæde“.

Det tredie Hjem, som Winther stadigt søgte til under Sommeropholdet i Lyngby, var Wexschalls, der Sommeren igjennem boede i Ermelundshuset. Det var Madam Wexschalls Svoger, den bekjendte E. F. C. Bojesen, senere Rektor ved Sorø Akademi, som ind­ førte ham der i Huset. Winther og han vare jo Kan­ didater sammen og venskabeligt forbundne. En Dag, da Bojesen var paa Vejen ud til Ermelundshuset, mødte han Winther, der var flot klædt i en Slags Sømandsdragt: hvide Buxer, hvid Vest, blaa Jakke og Straahat. Bojesen spurgte ham, om han vilde med ud til Madam WexschalL Winther indvendte, at han jo v) En Samling Vers, S. 19.