ChristianWinther_II

— 53 —

for sig, selvstændig klaret, som af en Guddom aabenbaret, og viser tydeligt, at ned de stamme

fra sand Begejstrings og Geniets Flamme, som aldrig dvæler ved hint Eet og Samme. Se, Alt har Sundhed, Dybde og — en rigtig Mening, samvævet i en huld Forening; Hvad der i Sang og Tale er beslægtet ved Harmonien har hinanden ægtet; en ren, en evig Lov og Aand velsignet har det skjønne Baand. Weyse har selv sat Musik til flere af Chr. Winthers Digte, saaledes til „Naar Pisken den knalder'“, „Tonerne“ og endelig til Sang ved Kuhlaus Jordefærd1), en Kom­ position, som Winter i et utrykt Brev kalder „herlig“. Et smukt Minde sætter han Kuhlau i Slutningen af sit Digt „Musikken“ 2), som N . P. Nielsen frem- sagde ved en Koncert i „Det venskabelige Selskab“ Torsdagen d. 19de April 1832, i hvilket Digt Winther, efter at have skildret Musikkens Magt og endt med at omtale, hvorledes den tilsidst følger den Døde til Graven, udbryder: Saa stod vi nylig ved en Kunstners Baare, en dybt Indviet i den Helligdom, hvor Tonekunstens Væld af rigen Aare

udstraaler sig den vide Verden om; o, lad os ofre ham en skjønsom Taare, han var saa dygtig, ærlig, god og from — taknemlig mindes ham med kjærlig Klage, taknemlig elske dem, vi har tilbage!

Herved tænkte han naturligviis blandt Andre paa Weyse. Det var i 1832. Efterat Weyse i 1842 er død, synger Winther: Hel tankefuld jeg stiger op til Kirken hist paa Højens Top, i) Sml. Digtn. I, S. 29. 2) Sml. Digtn. I, 31.