ChristianWinther_II

— 52 — Ud! — bort herfra! — — — — — — — o, Nattens Himmel4) med sorte Sky, med kolde Byger, med Storm, som over Heden fyger og leger vildt med Løvets Vrimmel, Du køle Febren i min Sjæl, Du aabne for min Taares Væld! Velsignelse derfor! Jeg foler ret mit Hjærte frit, min Aande let!

Han skildrer nu nærmere Musikken til „Macbeth“, til „Sovedrikken“ , „Faruk“ , „Balders Død“ , „Flori- bella“ og Romancerne; han siger: — Her føres jeg til Østerland 2) paa disse rige Tonevinger; og snart med Alvor de mig bringer til Kæmpehøjen hist ved Nordens Strand3); snart Folkets Tanke ærligt klinger i dette jævne, snilde Kvad4), som om det klang fra Mark og Dale, og snart som ©mme Nattergale det til mit Hjærtes Dyb sig svinger.

En evig Guddom staaer ham bi, og overalt der Sæd nedlægges, som i min evigvakte Fantasi til Liv og Virkelighed vækkes! Der er en Rigdom her af Poesi; i Vexelglans jo disse Toner tale, imens de skildre, tegne, male.

Hvi mægte de at naa mit Hjærte? Hvi kan de løse al min Smerte? Mens Læben leer, mens Hjærtet bløder ved Sorg og Lyst — hvi nærer de og føder? Hvi vække de min høje Latter og sænke mig i Vemod atter? Hvorved? Hvordan? Ak, det er Poesi , og der er Sandhed og Natur deri! Se, hver en Karakter staaer fri

4)

Her sigtes til Weyses Musik til „Macbeth“. 2) „Faruk“.

s) „Balders Død“. 4) Romancen.