ChristianWinther_II

— 50 —

• \ • Modstandere, særlig Weyse, der ligefrem hadede italiensk Musik, hvorimod Kuhlau i sin „Lulu“ har „rossiniseret“ o: har optaget italienske Elementer, men dog ikke mere, end at han i det Væsentlige stillede sig imod denne Retning. At Chr. Winthers Situation overfor de to Mestere undertiden kunde være vanskelig, fremgaaer jo deraf, at disse en Tid vare Bannerførere i to hinanden fjendtlige Lejre. Chr. Winthers Anskuelse vil fremgaa af følgende Brudstykker; han taler om Weyses Sang­ gudinde og siger da til Komponisten: Stærk, med evigt Ungdomsblod, stred Du, naar det gjældte, værned hendes Skjenhed mod frække vælske H elte1). Endvidere2): „og den Musik, den vælske, mig huer heller ej, den knuger paa mit Hjærte

saa slæbende og sej, det evige Sostenuto, som ved en Lænkes Tugt,

jo lammer Fantasien hver Vinge til Flugt. I sit Digt „Donizetti og Weyse“ synger h a n : 3)

Hvad vil den Strøm af Toner vel, som ængster grufuldt her min Sjæl? Hvad har jeg gjort, at jeg har sænket mig i den Hvirvel ned, hvor Alt, hvad jeg paa Jorden led, Alt, hvad mit Hjærte dybest krænked,

nu lever op med Haan og Latter og knuger sig om Hjærtet atter? J) Sml. Digtn. I, 191. 2) Sml. Digtn. X , 266. 3) Smsteds II, S. 34, ff.