ChristianWinther_II

— 48 — Sprog. Han havde jo tillige en fin og dyb Forstaaelse af Musikken, og paa dette Omraade vilde Kuhlau gjærne høre Udtalelser af Folk, der ikke vare Musikere ex p rofesso. „Alt, hvad Musikere kan fortælle mig“, plejede han at ytre, „det kan jeg sige mig selv; Hvad jeg ønsker at høre, er en sund og frisk Opfattelse“ 1). Naar Winther saa om Eftermiddagen kom hen til Kuh lau , modtog denne ham — trofast og ærlig, godmodig, ligefrem og gemytlig, som han var — iført sin Slobrok med det fine, hvide Lintøj nedenunder, med Pibe i Munden og med sin Hund, sin fidus Achates, ved Siden. Winther fik da ogsaa sin Pibe, og de satte sig, sammen med Kuhlaus Forældre , nede i Haven, hvor der enten skjænkedes Kaffe eller 01, heller ikke saa ganske sjældent et godt Glas Vin og — som Winther siger i det Førnævnte — Grog; Kuhlau holdt jo saa meget af stærke Drikke, at denne Passion dræbte ham. Winther fulgte med levende Interesse hele Kuhlaus musikalske Virksomhed og havde den Nydelse at staa Fadder til „Elverhøjs“ Musik, som blev komponeret i Sommeren 1828. Kuhlaus rige Virk­ somhed som Fløjtekomponist paavirkede ham, saa han kom til at dele sin Samtids Lidenskab for denne Art Musik; men han brugte til Udøvelsen heraf intet andet Instrument end sin fyldige Mund med Klaverakkompag- nement til; og det var som oftest Kuhlaus Melodier, han da udførte. Hvor godt Chr. Winther forstod K uh lau , kan i detSmaa sees, naar man vil gjøre sig bekjendt med, Se Carl Thrane: „Danske Komponister*-', S. 181—82; denne Forf.s Skildring af Kuhlau henviser jeg til med Hensyn til mit nu om ham Anførte.