ChristianWinther_II

— 41 — med en af de første Poster nogle Poesier; Din Hemme­ lighed har jeg bevaret for Alle uden Ken, og denne Ene er L iunge, der aldrig sladrer af Skole. Han kjender Dig jo desuden ikke. Hilsen til dem i Øster- Ulslev, til Rasm u s x), til Braband, o. s. v___ Din hengivne Chr. Winther. Sin gamle Omgang med Rasmus Nyerups Hus havde Chr. Winther fornyet. Han traf her Rasmus Rask, der i 1823 efter c. 7 Aars Fraværelse fra Danmark var kommen hjem fra sin Rejse til Indien; Winther havde tidligere kjendt ham fra Nyerups Hjem; men nu syntes Rask paa Grund af sine Oplevelser at maatte være bleven mere tiltrækkende. Han var Pensionær der i Huset og paa en Maade i ganske kort Tid forlovet med Nyerups Datter Louise 2) / men hans fixe Ideer i Retning af Mistænksomhed gjorde ham til en sørgelig Eneboer-'). De Unge havde glædet sig til at høre om hans Rejseæventyr, men blev meget skuffede i deres Forventninger, siger Abraharks 4) / „ Rask sagde egent­ lig slet Intet, var undseelig og krøb i Krogene, og, da vi nu — hvorunder jeg da egentlig forstaaer Rosen­ kilde, Chr. Winther, Kreyer og mig — pressede paa ham med Spørgsmaal, fik vi omtrent ud af ham, at han engang havde redet paa en Elefant og at der en­ gang, da han sov i en Taters Telt, var løbet et stort,, grønt Firben over hans Ansigt. Maaske ansaae Fir- b Vistnok K. S.’s Fætter, Kjøbmand R. S. i Nykjobing. 2) Se Rønnings: Rasks Levned, S. 137. 3) P. V. Jacobsen siger i sine Bieve, S. 101, om ham: „Det er overhovedet en af de synderligste Kegler, jeg kjender“. 4) „Meddelelser af mit Liv“, S. 179.