ChristianWinther_II

- 40 — ligt Kjævleri med Oehlenschlæger. Skuespiller Nielsen, hvem jeg — som Menneske betragtet — ikke hover ret vel, er meget vred paa Oehlenschlæger — Gud veed hvorfor. Engang læste Weyse ham et Brev for fra Oehlenschlæger , hvori denne blandt Andet sagde: „Vi To (W. og Oehl.) bør, ligesom Oldtidens Kæmper blan­ dede Blod, blande vor Aand, o. s. v .“, hvorpaa Nielsen replicerede: „Det blev saamænd Grog“. H. Heine, Dr. juris, forhen berømt ved tvende Tragedier og et lyrisk Intermezzo, har nu igjen ud­ givet en herlig samlet Skat af Poesier, kaldet »Rejse­ billeder“, hvori der er meget Fortræffeligt . . . . Hans Pudserligheder afvexle med Sange, der aande den bitreste Vemod og en inderlig dyb Følelse. Und dasz nihmt sich sehr schon aus . . . 1). Hvordan lever Hun? Hun er jo altid ved et jævnt godt Humør og et godt Hjærte. Vil Du hilse hende og give hende et broderligt Kys fra mig, hvis Du ellers er i Stand til at lægge den vedbørlige Kulde deri, som skal adskille det fra de andre — Du veed nok selv . . . . Jeg er ikke forelsket, altsaa halvdød. Schade! Jeg har anskaffet og anskaffer mig af og til en god Bog; men disse læser jeg ikke nu, vel tænkende paa de Dage, som ville komme, om hvilke jeg, hvis jeg ingen Bøger havde, vilde sige: „De behage mig ikke!“ Derimod læser jeg, sluger jeg Alt, hvad jeg fra offentlige Biblioteker kan faa fat p a a ; Noget excerperer jeg, Noget lader jeg løbe i mig som Champagnevin. . . . . Men nu — Alvor, Snak — send mig bestemt 3) I »Morgenbladet“ for 1825 havde Chr. Winther offentliggjort Oversættelser efter Heine.