ChristianWinther_II

— 432 —

et Par Mil derfra. „Det er mærkeligt, han vil komme der“, bemærkede Frøken Caroline Hanck til Fru Poul Meller, „da han dog har friet til Madam Bredsdorff, og nu er hun apoplektisk“. „Aa, Hvad siger det!1, var Svaret; „Han har jo øvet sig paa os Allesammen“. Han tilbragte Tiden derude med at spasere, konversere og spille Klaver1). I selve Odense By kom han til Adjunkt Plancks Enke; denne Dame var den bekjendte Bogtrykker og Redaktør Iversens Datter, og flere unge Piger, blandt hvilke den fra H. C. Andersens Historie bekjendte Henriette Hanck, fængslede ham ved deres Livlighed og Begavelse. Han læste tidt sine Digte op der, saa- ledes „Gaston den Gode“, som da nylig var skrevet. Ogsaa i Historikeren Caspar Paludan-Müllers Hus kom han. Han erklærede, at, naar man havde nævnet de tre, Fru Mellers, llancks og Paludan- Miillers , saa havde man skummet Fløden af Sam­ fundet der; alt det øvrige var Mælk. Hermed beteg­ nede han den lettere Omgang, som han dog ogsaa satte Pris paa, saaledes med Etatsraad Pontoppidans Familie og med Kaptajn v. d. Reckes. Disse vare Adolph Reckes Forældre, og denne unge Poet, som da var hjemme, tiltalte Winther meget; men især gjaldt dette dog hans tre Søstre: Charlotte, Thora og Louise, af hvilke den ældste var 12, den yngste 5 Aar; han siger: „Uagtet de ikke ere ansigtssmukke, saa ere de dog nogle Pragtexemplarer: morsomme, barnagtige, naturlige og opvakte“. I et utrykt Brev til Chr. Pe- Meddelt mig af Frk. CarolineHanck, som paa denne Tid var der i Huset.