ChristianWinther_II

— 35 — og i den tredie kuns dansende Medlem) foretrækker jeg naturligviis Studenterforeningen, der forener Alt, hvad mit Hjærte kan ønske sig: en Samling af flinke Folk, hvoriblandt mine bedste Venner, et godt Bibliotek, en stor Mængde Tidsskrifter, et Flygel og oven i Kjøbet megen Elegance i det Udvortes. Ballerne i „Det ven­ skabelige Selskab“ ere ganske fortræffelige; jeg var paa fire Baller og een Maskerade; til den sidste var Salen oplyst med elleve Lysekroner, og Danseorkestret bestod af 30 velsammenspillede Musikanter, anførte af Hr. Frost selv; han staaer der med pudret Tupé og dirigerer som en lille Schall 1). Desuden var der før Demaskeringen en Harmonimusik i et andet Værelse, som afvexlede med hine. Hvor der var mange kjønne Pigebørn, og hvor de klæde sig smagfuldt1)! Jeg kan forsikre Dig, jeg har sjældent moret mig ved Dans saa meget som der! Gud være lovet, jeg er dog endnu saa ung, at jeg med Liv og Sjæl kan glæde mig ved alt Saadant, medens jeg seer mange af mine meget yngre Bekjendte allerede lade haant om Sligt, som om det ingen Værdi havde. — Jeg bliver aldrig gammel! Nej, bestemt ikke! Hellere dø! Du veed, at jeg nu har skiftet Stilling; men den største Del af Vinteren har jeg ligget paa Ehlers’ Kol­ legium som Alumnus. Hvor det er behageligt og frit at bo saaledes! Man omgaaes kun med sine Jævn­ aldrende; der er Ingen i Huset, for hvem man behøver at gaa i Snørliv. — Jeg har der skrevet en Hob Vers, 0 Naturligviis Komponisten Claus Schall. 2) Til Ballet der d. 28nde Jan. 1825 havde Chr. Winther skrevet sin fer omtalte Sang til Damerne: „Stolt i Edens Have stod“. (Se S. 4). 3*