ChristianWinther_II

— 29 - Han klaaer sig bag øret og tænker ved sig selv: „Det vai da et uforskammet Forlangende! Saameget paa een- gang! AJen Herregud, Hvad skal jeg dog gjøre? Den eneste Dag, jeg kan være i Kjøbenhavn, er Søndagen, og da kan man hverken finde den Ene eller den Anden hjemme, og Bibliotekerne ere lukkede. Desuden maa jeg sige Dig: jeg har i denne slette Verden gjort den Eifaiing, at, naar man forlanger Meget, faaer man Lidt, og naar man forlanger L id t , faar man — —. Kjære Liunge! O, naar Du vidste, hvor jeg tørster efter nogle Bøger! Mit unge Hjærte banker af Længselsbeklem­ melsessyge, og Du, ene Du, kan med ovenomtalte Re­ cepter læge mig. Føler Du det Store, det Ædle deri: at helbrede en Ven fra Hjærtebeklemmelsessyge? — Ak! Hils Din gode Moder, [Dine] Søskende og især „hende, som er Alt for Dig, som bød Dig Livets Sor­ ger glemme!“ Nu vil jeg ogsaa snart have en Allerkjæreste fin! Skade ei det ellers, at Heden tager haardt paa mine intellektuelle Ævner! Lev vel! Din Hinicrast Thrinen,

fordum Staldkarl hos Hans sachiske Højhed Hr. Hengst, nuværende aandelig Lyse­ pudser hos Storhandler Her­ mann Miiffelmann i Lynjrbv & & & & & &

Nota. Hvorfor skulde jeg f. Ex. ikke læse nogle af de mange gode Tyskere (Musenalmanakker, Tieck, o. s. v.), oversatte Englændere (Coopet, Jrvmg, o. s. v.), uoversatte Svenskere og Franske, som findes paa Dine Hylder? — Siig mig det!