ChristianWinther_II

— 27 — var udkommen, at høre hans ovenfor omtalte Digt „Hvordan hun er“ deklameres ved en Aftenunderhold­ ning. Hun blev blodrød, men trøstede sig ved, at der vel næppe var Nogen der, som vidste Besked med dets Herkomst1). Efter hendes Bryllup saae Christian Winther hende ikke før i 1841 ved et B a l paré paa Kristiansborg Slot i Anledning af Frederik d. Syvendes Bryllup med Prins­ esse Mariane. Han mødte der Fru Ida Lyngbye, født Monrath , som forestillede ham for sin Søster Claudia. „Er det Claudia?“ udbrød han, „hende, som saa tidt har siddet paa mit Skjød, da hun var lille?“ Han bød nu den unge Dame sin Arm og foreslog hende, at de skulde „promenere“. Paa denne „Prome­ nade“ standsede Frøken Claitdia pludseligt foran sin Kusine, der kom gaaende med sin Mand under Armen. „Det er Gyritha Monrath“, sagde hun til Winther. „Er det Gyritha Monrath?!“, udraabte han; „Det er umueligt, det er ikke hende!“ Derpaa vendte han sig om og gik bort, hvilket ikke lidet fornærmede den Paa- gjældende2), der lige til sine gamle Dage, da hun som Enke levede med sine Børn i Kjøbenhavn, var en fin og smuk Person; jeg mindes, at jeg som ganske Ung har været i hendes Hus og da fandt, at hun ikke var fri for at ligne Chr. Winthers Hustru, skjøndt hun var spinklere og mindre. At jeg kom til at gjøre Sam­ menligningen laa ganske naturligt deri, at jeg alt da af Omtale kjendte det Forhold, der havde været mellem hende og den bekjendte Digter. — Oplysninger gjennem hans Breve fra denne Periode b Meddelelse fra Fru Claudia Oxholm. 2) Samme Kilde.