ChristianWinther_II

— 26 — tryk.“ Chr. Winther mente som Byron, at Besiddelse er al Elskovs slemme Fjende1), og hans Elskovsæven- tyrs Maal var ikke Ægteskabet. Den Slags poetiske b antasimennesker, som han hørte til, egne sig gennem- gaaende ikke for Ægteskab, i alt Fald ikke i de unge Aar. Naar det kommer til Stykket, svarer deres Ideal dog ikke til Virkeligheden; saa skabe de sig nye Skik­ kelser, som de elske og besynge, og de blive ensomme midt i Vrimmelen. Paa sin Fugleflugt befriede Chr. Winther sig for den Elskedes Baand ved at omsætte hendes Billede i Digt. Saaledes gik det f. Ex. ogsaa Goethe, der selv siger, at han betragtede Alt, der fore­ gik mellem ham og hans kvindelige Bekjendte, fra et æstetisk Standpunkt og at han havde gjort den Erfa­ ring, at det bedste Middel mod Uheld og Skuffelser var at skrive om dem. Saaledes gjorde han med sin Werther, og ligeledes skrev Robert Schumann sig i en Komposition ud af sit Forelskelsesforhold til Meta Abegg i Mannheim. Der er jo ogsaa visse andre Folk, som miste Intet essen for en Sag, saasnart de blot have faaet den omsat i Ord. Chr. Winther maatte knytte sig til Viikeligheden for at idealisere den; men, naar den saa attei mødte ham i den uidealiserede Skikkelse, blev han melankolsk og fornegtede den. Han har aldrig friet til Gyritha Monrath, og, da hun ægtede sin Fætter, Løjtnant ved jydske Regiment, Hans Lemm ing Mon­ rath , voldte det næppe Winther nogen Sorg, eftersom han da forlængst var optagen af dybere Følelser for Almide Miiffelmann. Fru Gyrithe flyttede til Aalborg, og her oplevede hun, da Winthers første Digtsamling *) „Don Juan“, fjerde Sang, Str. 16.