ChristianWinther_II

— 25 — selv, tilmed da hun vel slet ikke følte det som en Hemme­ lighed. Digtet smigrede hende meget, hvilket ikke var uden Grund, eftersom det tegnede et nydeligt Portræt af hende, og efter Kyndiges Sigende var dette slaaende ligt. Ogsaa et andet Digt skyldes Chr. Winthers For­ elskelse i Gyritha Monrath; det er „Hilsen“ 1), skrevet om Vinteren i Kjøbenhavn; det vidner om, at dets For­ fatter maaske mangen Søndag vandrede ud ad Lyngby- Vejen og skød over den isbelagteGjentofte-Sø tilSmakke- gaarden, for at faa et Glimt af den Elskede; sad han saa ene tilbage i Kjøbenhavn, længtes han og sang da til den „lille, ranke, blonde Pige med den rosen­ røde Mund“ :

Ak, Du sidder fjærnt derude midt i Vintrens raa Natur, gjemt bag Vindvets blanke Rude som en Nonne i sit Bur! Men, saalænge Is vil bære over Søen til din Bo, skal mig Sorgen ej besnære, men mit Hjærte fange Ro. —

Det var tidt, som om Chr. Winthers Forelskelse bortdunstede, naar han tilstrækkeligt havde faaet ud­ sunget den, hvilket var Bevis for, at det Hele var et Fantasifoster. Det er den Kjærlighed, Baggesen taler om, naar han siger: „Man kan flere Gange elske med hele Lidenskabens Fantasi, og vi ville kunne gjøre det, saalænge Fantasien er levende og modtagelig for Ind- b Sml. Digtn. I, S. 66 . At det er skrevet til hende, veed jeg fra hendes Kusine Fru Claudia Oxholm , født Monrath.