ChristianWinther_II

— 24 - have, og Gyritha, som da var ganske ung1), stod og saae paa det. Med Et følte hun en Arm om sit Liv. Hun veg sky — det var Chr. Winthers. Maaske erin­ drede han dette Moment, da han senere i „Hjortens Flugt“ sang: Her slynged Folmer Armen Chr. Winther var vel ikke Gyritlia ligegyldig, og hans Tilnærmelse blev i al Uskyldighed ikke afviist. Der ligger en Høj paa Marken i Nærheden af Smakke- gaarden — „Brødrehøjen“ kaldes den, men hedder nok egentlig „Brødehøjen“ 3) — der sad han ofte ved Som­ mertide og sværmede med hende, der i sin umiddel­ bare Naivitet og Barnlighed knap nok vidste Hvad der foregik. — En Dag var der Middagsselskab hos Fru Monrath, og efter Maaltidet kom Gyritha i sin hvide Kjole løbende ned gjennem Haven. I det Samme fløj der udefra ind over Hegnet en stor Rosenbuket, som faldt for hendes Fødder. Hun tog den op og saae, at et Papir stak ud af den. Da hun drog det frem, viste det sig at være et Brev, og det indeholdt Digtet » Hvor­ dan hun er «4). Efterat hun havde gjort sig bekjendt med det, løb hun op og læste det højt for Selskabet5). Denne uudviklede lille Pige havde ladet sig overvælde og kunde eller vilde ikke bære Hemmeligheden for sig b Hun var født 1812. 2) Sml. Digtn. VII, S. 222. 3) Det er den, ved hvis Fod Carit E tlar nu ligger begravet. 4) Sml. Digtn. I, S. 86 . 5) Meddelt mig af Fru Ane Neergaard, født Baastrup , som var blandt de omtalte Gjæster. om hendes Midie blød og kyssed hendes Læbe og hvisked: „Du er sød!“ 2).