ChristianWinther_II

— 301 — Da den yngre Søster Emilie voxede op, tiltalte ogsaa hun ham meget; han holdt af at spasere med den Lille og byde hende Armen; thi „hun forstod da at holde en Herre under Armen: hun hængte sig ved den, og saa var hun saa let, at det føltes, som om man gik med en Sypose“. Winther deltog kun lidet i Livet uden for denne Kres og modtog kun Faa hos sig. Jomfruerne Gram kunde fra deres Bolig se ind i hans Dagligstue og fandt ham der som oftest arbejdende ved Skrivebordet. Et Brev kan jeg meddele, som han har forfattet paa dette Sted; det er skrevet i Slutningen af Oktober 1838 og begynder med Digtet „Opsæt det ikke“ 1); derpaa følger følgende Epistel, tydelig nok stærkt paavirket af Aarestrup, hvis Digte Winther netop udgav paa denne Tid, og som Aaret før (Ilte Dec. 1837) havde til­ skrevet ham det S. 198—98 citerede Rimbrev. Winthers her omtalte Epistel er til den bekjendte Præst Spang, dengang i Udby mellem Præstø og Vordingborg, senere ved Helligaands-Kirken i Kjøbenhavn. Den Brud, der omtales i Skrivelsen, er Frederikke Aagaard paa Ise- lingen, hende, der havde faaet Rimbrevet fra Winther før hans Udenlandsrejse, og som nu d. 2den Nov. 1838 holdt Bryllup med H. P. Coster Dorph, da Adjunkt

i)

s ml. Digtn. I, S. 213; i Winthers Afskrift lyde Digtets sidste

Linier saaledes:

Da skal Eders Vandring lønnes i den nye Morgenstund, Eders Myrter evigt grønnes, Rosen blusse frisk og sund.