ChristianWinther_II

292 __ Jeg læser for mig selv Historie, for Tiden Frankrigs, som altid har interesseret mig meget“. I sine sidste Affældighedsaar sank hun hen i en sørgelig Sløvhedstilstand, saa hun egentlig ikke iagttog Videre af Det, der skete om hende; derimod var hun ofte beskæftiget med, at hun absolut maatte hen for at tale med „en Mand“, hvis Navn hun ikke vilde sige, men som hendes Nærmeste meente vai Chr. Winthei. I sin raske Periode havde hun aldrig nævnt ham, seh ikke til sine Allerkjæreste. Tilsidst var hun saa svag, at hun ikke havde klar Bevidsthed om, at hendes bedste, opofrende og ædle Veninde og Husfælle Fru Larsen døde; ganske kort efter gik hun selv bort d. 2den Juli 1900. Hun efterlod sig intet Brev eller Digt fra Chr. Winther til hende, derimod nogle af de Digte, som Aarestrup havde sendt hende, og Winthers „Annette“ samt „Alfens Brud" i hans e g e n Haandskrift. Nogle Aar før sin Død havde hun bedet en af sine Venindei om at brænde en stor Pakke Breve og vistnok Digte; selv vilde hun ikke gjøre det. I hendes Gjemme laa der efter hendes Død indpakket i hvidt Silkepapir Chr. Winthers Portræt fra Georg Carstensens „Portefeuilleir for 1839, og derunder havde hun skrevet følgende lidt omdigtede Vers af Winthers „Længsel“ : „Du troer maaske, jeg har glemt Dig; trods Livets bitre Kulde, bære Dit Navn, det hulde, prentet dj^bt i mit Bryst 1). Ogsaa Virkeligheden har havt sin Alma Stjærne. 2) Sml. Digtn. I, S. 197. men tro mig, om Du kan: jeg har i Hjærtet gjemt Dig og skal over Gravens Rand,