ChristianWinther_II

— 2 9 0 — til Chr. Winther, sang ved Klaveret og til Fru Hart- manns Melodi: „Jeg gik mig i Skoven saa ensom en Gang“ ; da blev hun meget bevæget; Grethe Sidenius tog hendes Haand, og hun hk da snart Bugt med sin Stemning. Efter sin Hjemkomst til Kjøbenhavn tilskrev hun Frøken Sidenius Breve, hvoraf følgende Uddrag ville læses med Interesse: Min kjære Grethe! Hvor underlige ere dog de Veje, Vorherre fører sine Børn ad, og hvormegen Glæde, uventet og ufor­ glemmelig, skjænker han dem ikke! En saadan Glæde regner 'jeg det til at have mødt Dig igjen efter saa- mange, mange Aars Forløb. D it Liv er jo i udvortes Henseende gledet mere stille hen end mit; men, hvor bevæget end det har været, og hvormange Taarer skuffede Forhaabninger og brændende Ønsker end have vædet mine øjne med — saa er mit Hjærte opfyldt af den inderligste Taknemmelighed nu, fordi en kjærlig Faderhaand har ledet mig til de Livskilder, der aldrig udtørres, og som give Fred og Glæde for hele Livet. —- Hvor var det dog en yndig Tid, jeg var i Nysted! . . . Naar man har levet længe i Verden og seet mangfol­ dige Mennesker, lærer man nok at skjelne mellem det Ægte og U æ g te ............... Man seer og hører jo Meget i denne store, larmende By, som kan løfte og glæde; Gud være lovet for et Hjem, hvor der er stille Lykke, Glæde og Fred; saa kan den store Verden larme og tumle, saa meget den vil. Et saadant Hjem har jeg! . . .“ „Kjøbenhavn d. 20nde Oktbr. 1879.