ChristianWinther_II

— 2 7 7 — for, i saa lang Tid — som det lader — har kunnet misforstaa Winthers skaansomme Tilbageholdenhed og lemfældige Kulde, er mig en Gaade, og jeg beklager hendes Forblindelse; hun lider vist meget derunder. Med stor Finesse opspore Damerne det planmæssig Fordulgte, det listig Komponerede, og ere belavede derpaa; men det Aabne, Djærve, er en for bred Gjen- stand for deres skarpe Syn, det overrasker Dem altid. Hils Winther, og siig, at hans „Ravnens Kvide“ x) finder jeg mandig og smuk; og det er et levende Digt, just af dem, jeg holder af. Vidste han, hvor gjærne jeg vilde have et Brev fra ham, saa skrev han mig til“. Den 22nde Marts 1837. „Jeg har idag skrevet et Brev til Jomfru Sophie Hansen, der endogsaa maatte redigeres og censureres. . . . Chr. Winther har været her paa Laaland i en Maaned, troer jeg, uden at besøge mig. Havde jeg havt Stunder, havde jeg ikke taget mig Etiketten saa nær, men maaske besøgt ham og min Ven, den Deputerede i Maribo2). Folk fortælle meget om Winthers Ytringer med Hensyn til hans forhenværende Kjæreste. Han skal beklage sig over ikke at kunne besøge sin Familie, fordi hun opholder sig i dens Skjød, etc., etc. (jeg troer det ikke mueligt) — og man misbilliger overalt hans Adfærd. Pastor Sidenius tør ikke lade sin Kone vide, at den elskvær- J) Mærkværdigt nok havde Winther, hensynsløs over for Sophie Hansen og ligesom til Selvforsvar, offentliggjort dette Digt i Holsts „Nyaarsgave fra danske Digtere“ 1836, og, da han i „Nogle Digte“ offentliggjorde „Vandring og Opdragelse« samt „Til A. M.“, ved­ føjede han Datum for deres Affattelse, saa Enhver kunde se, de vare skrevne, medens han var forlovet med Sophie Hansen. 2) Kjøb- mand K . B. Sidenius.