ChristianWinther_II

— 270 — der kunde begejstre en sand Poet — men jo rigtignok ikke sin egen Brudgom! Han syntes — som det vil sees ovenfor — at han kunde anvende Aarestrups Vers om Sophie paa Alvilde. Da Frøken A . M. Sidenius, den senere Fru Bertlielsen , spurgte ham, om han kunde finde sig i den Lykke, Sophie Hansen gjorde hos Aarestrup , svarede han oprigtigt, at Intet var ham kjærere og at han undte hende Alt i den Retning. Selv følte han mere og mere det Usande og Uhold­ bare i sit Forhold til hende. Hun var ærlig over for ham; hun sendte ham straks hvert Digt, Aarestrup skrev til hende; men hele hans Forhold til Alvilde — mon det i sin fulde Udstrækning var hende bekjendt? Vidste hun virkelig, at han var forelsket i en ganske Anden end hende? For at frigjøre sig fra sin Nød og Pine, gav han sig hen til en bevinget Digtning; netop i denne Periode skrev han „Annette“ (1834). Den frydfulde Forelskelses- og b orlovelses-Tid, de Nygiftes Salighed, Ægteskabets Lykke, Huslivets Trylleri — alt Dette skildrede den selv saa ulykkelige Forlovede i fine og varme Romancer, der dannede den mest yndefulde Idyl, indtil han til- sidst ligesom i Følelsen af den Modsætning, der var mellem dette og hans egen Tilstand, — bryder af i en stor, skrigende Disharmoni, der svarer til hans egen Stemning, og siger: „Nej, saaledes er ikke Virkeligheden! Sandheden fordrer et hvinende Brag gjennem det Hele“. Ulykken var, at han ikke som Model for Annette kunde bruge sin egen Brud, men, efter sit Hjærtes Til­ bøjelighed maatte tegne et Portræt af Den, der flere Gange havde sagt Nej til at ville være dette. Da Digtet