ChristianWinther_II

— 19 — bistens Skikkelse siger han paa Vers om Fluens Klæder: „Jeg gjør dem sgu vist urene“. Da Chr. Winther en­ gang hørte en ung Pige sige „Benklæder“, afbrød han: „Siig Buxer, min Frøken, det er Dansk“. Selv om han ikke har Ret heri, saa karakteriserer det ham, lige­ som naar han holder af at sige „Særk“ og ikke „Che- mise“. Det var som Poul Meller. De miiffelmannske Børn lagde forresten Mærke til dennes usædvanlige Non­ chalance i Klædedragt og Ydre i Modsætning til Chr. Winthers store Zirlighed. Winthers yderst behagelige Person og Hyggelighed i Omgang drog alle Miiffelmanns, men dog navnlig de kvindelige Medlemmer, til ham, og Hjemmet følte sig beriget ved hans Tilstedeværelse. Om Vinteren beboede M iiffelmanns en elegant Etage i Bredgade, Stedet lige foran Kong Georgs Palæ; her havde Chr. Winther sit Værelse oppe paa Kvisten, og Portværelserne brugtes — som før sagt — til Skole­ stue. Til Stedet-var der en stor Have; der blev holdt Heste og Vogne, og, skjøndt Familien var nøjsom af Princip, røbedes dog paa mange Maader dens gode Kaar. Om Sommeren slog man sig ned paa „Fugle­ sang“ i Lyngby; det var dengang en meget stor Ejen­ dom, som Lyngby Sø omrandede paa den ene Side; nu er den udstykket. Der var vidunderlig smukt der­ ude. Winther havde sin Lejlighed i Havehuset, som endnu staaer temmelig uforandret; i den ene Ende' af det var der Stald og Vognremise, i den anden boede Gartneren Ole med sin Familie ovenpaa, Winther nedenunder. Sommereftermiddage, eller snarere Aftener, tilbragtes ofte med Sejlture paa Lyngby Sø. Chr. 2 *