ChristianWinther_II

2 5 1 — hende; han talede ikke mange Ord til hende, og hun gjorde Indtryk af at være genert og ulykkelig1). Da de Forlovede kom til Laaland, undrede Winthers Slægtninge der sig over, at han netop havde valgt hende til sin Brud; de havde tænkt sig, hun maatte være ganske anderledes; men de lærte snart at aner- kjende hendes ypperlige, ædle Egenskaber og skatte hende hø jt2). I Maribo Bispegaard blev der i Anled­ ning af Forlovelsen gjort stort Middagsgilde, og om Aftenen var der Bal; der dansede de „Blindebukke-Dans“, Og Winther kom til at gaa ved Siden af Frøken A . M. Sidenius , den senere Fru Berthelsen\ hun sagde til ham: „Det er da rent galt, at D u er her og Sophie helt derovre“. Da gnistrede han Tænderne sammen og sagde: „Jeg bliver rasende, hvis Du kalder paa hende; saadan som det er, skal det netop være“ 3). Winthers Ophold derovre maa vistnok have strakt sig ud over den før angivne Tid: 8 Dage; dette synes at fremgaa af den sene Datum, d. 5te Marts 1833, paa følgende Brev: „Kjære Knud og Sine! Tusend und abermals tusend Tak for dennegang! Jeg havde det saa fortræffeligt og overlod mig aldeles til Sorgløshed, som om der Intet havde været, var eller kunde komme ivejen; gid man altid kunde dette, saa var der virkelig heller Intet ivejen, og Alt vilde gaa, som det var smurt. Men desværre: man er ikke altid saaledes Herre og Mester over sit L u n e ! .............Jeg har mange Hilsener !) Efter Meddelelse af Frøken Hanne Munthe , som da var paa Iselingen, senere stadfæstet af Gehejmeraadinde Hall. 2) Ifølge forskjellige Meddelelser fra Slægten. 3) Hendes egen Meddelelse til mig.