ChristianWinther_II

— 18 — anden Hustrus Udtalelse til mig holdt Chr. Winther, i alt Fald i en noget senere Periode, egentlig mere af Poul Møller, end denne af ham. Poul Møller kunde undertiden finde sin „Broder“ lidt for sværmende, flagrende og karakterløs; men i det Væsentlige elskede han ham højt, hvilket ogsaa var Miiffelmanns Indtryk. De to Stifbrødre mødtes i en stor Sky for at udgive sig for Andet eller Mere, end de virkelig vare, i „en vis Blufærdighed for at blotte det indre Menneske“ og i levende Kjærlighed til poetisk Literatur, navnlig Kæmpeviserne, til Kunst og til ideelt, studentikost Liv. De vare Bægge Naturmennesker, der følte den primitive Urkraft i sig. Engang, da der i Skoven ved Espe blev dræbt en stor Snog, opfordrede Møller en Omgangs­ fælle til at være med at spise den. Da Husholdersken paa ingen Maade vilde lave den til paa sine Pander, blev den lagt paa en Rist for at steges, men blev kun halvstegt; saa spiste Poul M. den næsten ra a 1). Ganske i Overensstemmelse hermed synger Chr. W. om sig selv i Ravnens Skikkelse: Poul Møller brød glad sit sorte danske Brød, og Chr. Winthers Livret var Øllebrød. Poul Møller holdt af at synge Pleibergs Linie i „Kong Salomon og Jørgen Hattemager“ : „Vi, vi, vi skal min Salighed!“ ; han sagde „patter“ af Brystet og ikke „dier“, og i Tor*) Se P. Rasmussen: „Et Par Blade af mit Liv og Levned“. Rudkjøbing 1862. Jeg Duerne jog fra Slag til Slag, drak Blodet og hakkede Kjødet; det, maa Du tro, har en bedre Smag, end naar det er stegt og sødet.