ChristianWinther_II

— 16 — buens Farver. Chr. Winther var tyrannisk nok til at sende mig op i Sorgenfri Skov for at skære Hassel- kjæppe, hvormed min Broder skulde tyres igjennem. Jeg valgte naturligviis stedse de tyndeste Kjæppe.“ Uden for Skoletiden gav Winther sig ikke synder­ lig meget af med Drengene. Han studerede selv endel om Aftenen og opholdt sig ofte inde hos Familien, for hvilken han gjærne læste højt og gjorde dette saa mesterligt, at det regnedes blandt Hjemmets højeste Nydelser at høre paa ham. Mest var det Andres Vær­ ker, han foredrog, og især valgte han 7 ieck, Uhland, Borne, Riickert, Chaviisso og Heine, som i disse Aar vare hans tyske Yndlingsdigtere; ogsaa kunde han foredrage Schleiermacher, for hvem han „sværmede“ ; tillige holdt han af at sysle med og forelæse J. P. Mynster1'). Hele den muffelrnail ke Familie var — som før sagt — meget musikalsk, saa her kunde han ret dyrke denne sin — næst Digtekunsten -— kjæreste Interesse. Det var tydeligt, at han i dette Hjems Kres befandt sig saa vel, at han lidt efter lidt til daglig Brug helst vilde være der; hele hans Liv igjennem syntes det overhovedet karakteristisk for ham at slutte sig stærkt til de Omgivelser, han befandt sig vel i, og saa ikke at have meget at gjøre med Andre. x) Den 27nde April 1832 (altsaa noget senere) skriver han til K nud Sidenhis i Maribo: „I det danske Ugeblad*) findes en meget smuk Recension af det nydelige lille Stykke „Familien Rique- bourg“ — og af Hvem? Konfessionarius Mynster. Den Mand kan Alt og kan Alting godt“.**) *) J. F. Schouws „Dansk Ugeskrift Nr. 19 og 20 . **) Brevet ejes af Re­ daktør Giilinann.