ChristianWinther_II

— 15 — selv Frihed, men ganske kort, mest for at besøge Kjøbelev, ogsaa engang for at gjæste Kiel; ellers gik Alt Aaret rundt i samme Gænge. Han var — trods sine Klager over Helbredet — aldrig virkelig syg og havde endog kun sjældent Hovedpine eller Sligt. Hans Elever vare gennemgaaende velbegavede, og han selv var en livlig og pligtopfyldende Lærer med stor Ævne ril at meddele sig klart og fængslende. Alvilde Miiffel­ mann, „der, ligesom næsten alle kvindelige Elever med al Iver og Flid var ved Det, hun foretog sig“, 1) har til mig erklæret: „Alt, hvad jeg har lært grundigt, og overhovedet den Kunst at lære, skylder jeg udeluk­ kende Chr. Winther fra de tre Aar, i hvilke han under­ viste rrfig.“ Han søgte gjærne at bringe de ydre Op­ levelser i Forbindelse med Underviisningen; saaledes lod han engang Alvilde, da hun efter hans Mening i altfor høj Grad sværmede for Linedansere og Beridere, oversætte anden Bogs fjerde Kapitel af Goethes „Wil­ helm Meister“, for derved at dæmpe hendos Begejstring i den omtalte Retning. Sprog, navnlig Tysk, lærte han udmærket fra sig. — Naar hans Elever i en ældre Alder tænkte tilbage paa hans Underviisning, syntes det dem dog klart, at han arbejdede mere af Pligt end af Kjærlighed til Lærergjerningen. Drengene bankede han ubønhørligt. I et Brev af 29nde Nov. 1887 skriver Hother M iiffelmann til mig: „Min Broder Peter fik en uslukkelig Hoben Bank af Chr. Winther for sin Doven­ skab. Naar vi badede i Lyngby Sø, saae Peters Krop ud som et malet Landkaart, straalende i alle Regn- x) Winthers Ord i „Episode af et Familieliv“ (Sml. Digtn. IX. S. 213).