ChristianWinther_II

— 13 — blev dei spillet paa Klaver af JVeyse , som bandede og tordnede paa vores arme Instrument, iordi det har tabt saameget af sit behagelige og gode Anslag siden den Reparation, det fik, og havde ogsaa faaet en „tør Tone“. Hun vil, at hendes Mand skal kjøbe et nyt i Udlandet. — Ved et andet Adiddagsselskab har hun siddet ved Siden af Weyse og skriver da derom: „Man sad ikke meget mageligt, især naar man — som jeg — havde en Professor Weyse tilbords, der, hvor han sidder, altid troer at sidde ved et Klaver, hvor han bestandigt hæ­ ver Armene saa højt, som han vil, og har Regimentet for sig og ingen Side veed; imedens havde jeg ved alt Dette dog ikke villet bytte ham med nogen af de andre Damers Chapeauer, om de ogsaa ingen Arme havde havt, altsaa Intet, der kunde genere; for, da han var i godt Lune, saa var han — som altid — munter og interessant, især da Mad og Drikke vare fortræffelige.“ Fru Miiffelmann havde noget rigtig Moderligt over sig og tog sig udmærket af sit Hus. Hun siger selv, at hun ønsker at vise, hun er en Kone, til hvem hen­ des Mand kan betro baade Kjælder og Loft. Hun var tillige, som alle hendes Søskende — noget af en Skjøn- aand; man mærkede let, at der var fransk Blod i hen­ des Aarer; hun var fuld af aandeligt Liv, meget be­ læst, inderlig varm og umiddelbar i sin Følelse og der­ til klog. Winther fik snart stor Tillid til hende og viste hende virkelig Fortrolighed, hvori han aldrig svig- tedes; thi efter hendes egne Ord kostede det hende Intet at være tavs overfor Venners intime Meddelelser; hun var til Gjengjæld ganske ærlig imod ham og ud­ talte til Andre, at hun elskede ham som en af sine