ChristianWinther_II

192

—

—

selv eller han og hans Moder ere Forfattere til disse Fortællinger. Imidlertid bærer hun Masken med Gratie.“ Efter H P. Holsts Opfattelse, som han har udtalt til mig, har Heiberg meget mere end figurligt ment Hvad han i sin Afhandling „Lyrisk Poesi“ udtaler i disse Ord: „Ligesom der gives Mennesker, der altid ere velkomne i et Hus, andre, hvis Nærværelse, naar den meldes Husfolkene, fremkalder et Skuldertræk eller en Rysten paa Hovedet, saaledes horer Chr. Winther til de Lykke­ lige, som altid ere velkomne i Literaturens Hus; thi, saasnart han lader sig melde, veed man i Forvejen, at han vil berede En Nydelse, i hvad Dom man end kommer til at fælde om Det, han bringer.“ Efter Fru Heibergs Udsagn til mig, fandt dog hun og hendes Mand Chr. Winther lidt for exalteret, „lovlig begejstret over Det, han nu faldt paa at sværme for“ ; paa den anden Side morede de sig ved at føre ham ind paa et Tema, der begejstrede ham; thi da kunde Samtalen blive interessant, og han ydede Stof, som udvidede den og førte den fremad. Da kunde han udtale sig aabent og uforbeholdent; men Heiberg beklagede hans „Mangel paa Kurage“ til offentligt at staa ved sine Syrn- eller Antipatier. Til H. P. Holst udtalte Heiberg, at han fandt det lidet tiltalende, naar Winther altid lod, som om hans Digtninger vare ham selv ligesaa lige­ gyldige som Andres Dom over dem; dette gjorde sig ogsaa gjældende overfor Roes fra Heiberg, hvilket krænkede denne og maaske bidrog til igjen at fjærne disse to Digtere noget fra hinanden. — Der er noget Forbeholdent i disse Ord af Winther i et utrykt Brev