ChristianWinther_II

— 1 8 9 — N . L . Høyen, Portrætmaleren Jensen , Jørgen Jø r ­ gensen, Arkitekten Koch, Niels Bygom Krarup, Teater­ maler Wallich og Stifterne. Winther havde jo paa denne Tid endnu ikke været i Rom; men efter sin Hjemkomst derfra indtraadte han strax i Selskabet, der nu havde faaet Lokale i Kristianshavns Borgerdydskole, hvis Be­ styrer N . B . Krarup jo var Medlem af det; denne nye Lejlighed var meget bedre og rummeligere end den forrige; især var der en stor, skummel Sal, som passede ypperligt til Selskabets øjemed og tog sig godt ud om Aftenen, naar Dekorationerne vare ophængte og de romerske Lamper lyste. Man var kommen saa vidt, at man havde Klavér, hvis Toner nu kunde ledsage Sangene, som vare nøje knyttede til Selskabets Existens. I 1833 var Medlemmernes Antal steget til 33, i 1835 til 45. Til Festen 8nde Marts 1834 skrev Winther sin Vise „En Sviptur til Rom“ x). Næste Aar, d. 27nde Aug. 1835, gjensaae Chr. Winther sin romerske Ven Ludvig Bødtcher, der, som bekjendt, ledsagede Thorvaldsens Værker ombord paa Fregatten Bellona. I 1838 kom Thorvaldsen selv, og, da de danske Kunstnere foran hans Atelier og i Bo­ tanisk Have bragte ham deres Hilsen, var det med en Sang af Chr. Winther; den endte saaledes: Du aabned vort Øje, Du vakte vor Sans for Skjønhed og Sandhed, den rene; Du bærer med Rette den evige Krans af Lavrens gudviede Grene. Højt lyde vor Velkomst i jublende Kor: Hil være vor Mester, vor Stolthed i Nord!2) b Sml. Digtn. I, S. 135. 2) Om Selskabet »De danske Romere se Frederik Barfod'. „ Thorvaldsens Album“, S. 101— 111.