ChristianWinther_II

186

—

—

Graciøse, Vittige og Frække i hans Person staaer og gaaer og springer lyslevende om i denne fantastiske Pantomimedigtning1). Alt, hvad Digterens var, der kunde benyttes, af dybe Ideer, er enten ligefrem be­ nyttet eller noget andet for den sceniske Kunst pas­ sende Ækvivalent med sandt Geni sat isteden. Hvis Musikken2) var behandlet med lidt mere Skjønsomhed, vilde det Hele have været et Mesterværk; men des­ uagtet er det dog en herlig Nydelse.“ Af saadanne havde Winther mange i denne Periode, da Teatret var en rig og ædel Vært for alle de skjøn- hedshungrende, poesi- og kunstbegejstrede Gjæster, som samledes inden for dets Mure. Hans Hovednydelser i disse Aar fremgaaer af føl­ gende Linier fra 18de Febr. 1834 til Knud Sidenius: „Jeg erindrer, at Du engang talte om at komme her til Byen i Vinter; gjør Alvor deraf, kom herind, glæd Dig lidt ved Fru H\eiberg\ Madam W\exschalL\, god Musik og B&ytlers Østers. Jeg har i Vinter endnu ikke smagt dem; jeg vil opsætte det, til Du kommer“. Om Sommeren gik han hen ad Aften til Frederiks­ berg, hvor han tog sit Maaltid hos en Konditor og brugte mange Penge. En af hans Vandringsfæller paa disse T u re, Student F. V. Trojel (senere Præst i Rynkeby), har fortalt mig, at Winther paa saadanne Spasereture helst talede om Bynyt og unge Piger, der­ imod næsten aldrig om Literatur ell. L. Han holdt nok af at indlede smaa pikante erotiske Forbindelser paa Frastand, om ikke Andet, saa med øjnene. En b Denne Rolle udførtes udmærket af A. F. Stramboe. 2) Af Kapelmusikus Keclt.