ChristianWinther_II

—

1 1

—

syntes, det ikke var passende at tage ham for første Gang med i Din Fraværelse, da man let kunde tro — idetmindste i vores Familie — at jeg benyttede Din Fraværelse for at forskaffe ham Fornøjelser, som indtil nu vi jo Bægge overensstemmende have afslaaet, da han jo før har været indbudt med os, og Familien har vidst, at vi ikke vilde have, han skulde benytte samme. Nej, det kan blive, til hans Papa kommer hjem; saa kan han selv præsentere sin Sønneke. Din Datter har altsaa for første Gang viist sig i stort Middagsselskab1), og jeg kan ikke Andet end sige, at hun opførte sig ret honnet og skikkeligt og hverken kastede Gjæsterne de afgnavede Ben i øjnene eller lagde sine egne Ben op paa Bordet, som Fortællingen om Bondedrengen be­ retter. Nej, hun sad saamænd saa stiv og stram, som om hun sad paa en Pind; men — for dog at blive ved Sandheden, da det Sidste vel heller ikke vilde ge- falde Dig for en ung Pige — saa kan jeg ikke Andet end sige, at hun traf ret godt den gyldne Middelvej; hun var saa heldig at faa Mægler Hoskjær tilbords, som var meget munter og havde underholdt hende særdeles godt, og jeg fik adskillige Komplimenter over vores smukke Datter. „Das ist wirklich ein sehr hiibsches Madchen“ sagde Hr. Anton Garmgues til mig, da jeg havde ham paa den ene Side ved Bordet.“ — I et andet Brev skriver hun: „laftes var vor lange Harald paa Maskerade i „Det borupske Selskab“. Gelmuyden, R indom 2) og Friedenreich 3) gjorde Parti b Hun var 17 Aar (f. 9. Septbr. 1808. f 1. Juli 1889). 2) Den senere Kontorchef og Hovedkasserer ved Teatret. 3) Senere „Efter­ slægten“s Inspektør.