ChristianWinther_II

- 168 — Smukt satte jeg den paa min Hat og tænkte: „Hun derhjemme „skal eje denne sjældne Skat; „jeg trofast vil den gjemme!“ Men ak, tilgiv min Troløshed! Hist i Castellamare jeg gav den til en Dejlighed, jeg kunde mig ej bare.

Han skildrer nu, hvorledes han „i Kompagni med Flere“- kravlede op i Peterskirkens Kuppel, hvor saa „den lille Musikant (o: Luders) til Trøst for de Andre trak en Flaske op af Lommen“. Han raabte: „Nu en Draabe Hver „af Druens Blod skal drikke „og nævne hende, han har kjær“ *). Da straalte Alles Blikke. Da mig han rakte Flasken frem jeg satte den for Munden, jeg nævnedeet AogM1) og tømte den til Bunden. — Senere skildrer han, hvorledes han krøb op i Straszburger- Miinsters Taarn, og han siger da: Jeg ridsedemit AogM1) ved Korset, næst ved Himlen; Du selv engang kan finde dem imellem Navnevrimlen. — I September Maaned 1831 var han — ifølge hans egne Optegnelser — tilbage i Kjøbenhavn.

b Chr. Winther har paa dette Sted i sit eget Exemplar af „Digte gamle og nye“ sat et Udraabstegn i Margenen.