ChristianWinther_II

166

—

—

„Farvel, Toscanas Blomsterfad; „Ligurias Fyrstinde! „Farvel, Orangens gule Blad! „Farvel for denne Sinde!“ „Jeg som en Draabe hurtigt gled „ad Bjærgets stejle Pande, „og derpaa rask det gik afsted „i skjønne Schweizerlande“. l)a han kommer til Straszburg og bestiger Domkirkens Taarn, siger han: „Min Hals jeg gjorde rigtig lang

„og letted mig paa Taaen „og kikked efter Danevang; „men troer Du vel, jeg saa :e n ! „I Horizontens mørke Graa „Kong Volmers Taarnespidse „jeg syntes rigtignok jeg saae, „men veed det ej tilvisse“.

Lige saa lidt som han glemte Danmark, slap Almide Milffelmann ham af Tanke, skjondt man vel ikke tør paastaa, at han var hende fuldtro. Digtet „De høje Steder“ er jo sendt til Anna Mathea Aagaard paa Iselingen, dengang omtrent 10 Aar gammel; ligesom i Sangerhilsenen fra Kiel vare ogsaa her Forbogstaverne A M Det, der nærmest bevirkede, at hun fik hans Sang; Almide stod bagved. Derfor synger han: Dit Minde var den gyldne Traad mig hele Vejen fulgte, for den jeg ingen Sorg og Graad og ingen Latter dulgte. Paa denne Snor, hvor jeg drog frem, lig Perler lod sig fæste

hvert Billede, jeg bringer hjem, men — Snoren er det Bedste.