ChristianWinther_II

165

—

—

Rejse har han jo selv yndefuldt skildret i Digtet „De høje Steder“ 1), skrevet i Straszburg d. 2den Sept. 1831. Hans Længsel efter Danmark gaaer gjennem hele Digtet. Da han en dejlig Sommerdag red over Monte Cavo i Albanerbjærgene, saae han fra Klostertaarnets Spidse „Alverdens Herlighed“ ; men intet lille Glimt jeg fandt af Vinterbølles Banker2), og det min Glædes Vinger bandt; thi did stod mine Tanker. Han steg op til Klosteret Valombrosa 3) paa Apenni- nerne, hvor der stod „et ensomt Bøgetræ med sommer­ friske Blade“ ; „da blev han ført til Sjællands Kyst; men det var kun i Drømme“ ; „da havde jeg saa sød en Drøm, „vemodig uden Lige; „jeg Taaren følte ængstlig, øm, „sig ned ad Kinden snige“. Gjennem Mailand travede han i August med trøstigt Sind over Spliigen. Han synger: Der kom mig som en Luftning ret fra Nordens fjærne Dale; fast standsede mit Aandedræt, jeg kunde næppe tale. Paa Grændsen jeg mig vendte om og Haand paa Hjærtet lagde; den Kuling, som fra Norden kom, til Syd min Hilsen bragte: „Farvel, Vulcani Helligdom „med rankesmykte Skulder! „Farvel, Du store, stille Rom! „Farvel Neapels Bulder! b Smsteds S. 102. 2) Ved Iselingen. 3) I „Breve fra og til H. Hertz “ staaer der fejlagtigt „Vallone-brosa“.