ChristianWinther_II

164

—

—

han flere Aar efter hilser tusende Gange. Endvidere omgaaes han Sekretæren ved den pavelige Nunziatur Feliceangeli, „en prægtig Fyr, der havde opholdt sig længe i München og derfor kunde Tysk, en godmodig Bonvivant, kort: en rar E n “. Denne førte Winther sammen med „den berømte Bibliotekar og Antikvar Ingtriranci “ og mange Andre. Winther lever endvidere meget med Teaterdigteren Pliilippo-Berti og en engelsk Kjøbmand John Thomson , „en ret artig Mand, med en — ikke smuk, men ret flink Kone“ J). Alle disse Men­ nesker vise ham megen Artighed. Han anbefaler et Par Aar efter H. Hertz*) og II. C. Andersen*) til dem, og hans Anbefalinger vise sig lønnende. — At Florens var en By efter Winthers Hjærte, er klart; den dejlige Natur der omkring, de sjældne, mangfoldige Kunstskatte, de korte Afstande mellem alt det Nydelses­ værdige — alt Dette passede for ham. Og dog var han altfor nordisk anlagt til at føle sig fuldt hjemme der , og i det Hele taget i Italien. Til Dahlstrmn i Nykjøbing paa Falster havde han fra Rom skrevet4): „Jeg glæder mig ret til at sidde i Deres Sofa med Te og Tobak og fortælle Dem, hvor slette bægge Dele ere her i Rom“. Han sang dernede: Ak, Alt er herligt, ja, — men hvor det gaaer, vort Hjærte dog ej Hvile finder; vi glemme aldrig her de blonde Haar, ej Nordens friske Jomfrukinder6). Med Glæde drog han nordpaa. Gangen i hele sin J) Breve fra og til H. Hertz , S. 217—18. 2) Smsteds S. 218 —19. 3) Ifølge et utrykt Brev. 4) Brevet findes i Nykjøbing Bys Arkiv. 5) Sml. Skr. I, S. 18.