ChristianWinther_II

163

—

—

er paa det Rene med Hvorlidt eller Hvormeget jeg for- maaer. Heraf de idelige Protestationer, heraf denne ængstelige Frasigen af den — selv den venskabeligste — Roes, deraf disse Prækavtioner1), naar jeg enten ytrer min Dom eller paa nogen anden Maade giver min Mening tilkjende . . . . Jeg føler vel, at vor Fremgangs- maade i denne Henseende just ikke er klog; andre Mennesker, der i Sammenligning med os ere Kjødhoveder, forstaa langt bedre at tie og tale i rette Tid, at sætte deres Praas paa en høj Stage, saa at den ser ud som en Fakkel. Men — det maa ikke fortryde os; det er jo saa almindeligt, at Middelmaadigheden gaaer foran! — Courage, mon amt! Ingen Melankoli — frisk munter til Arbejd, alt Solen opstaaer2) ! “ Denne Udtalelse giver Indblik i Chr. Winthers Person og Maade at være paa i den her omhandlede Periode. Efter to Maaneders Ophold i Neapel drog han til­ bage til Rom, hvor han atter en Tid levede sammen med sine Venner der. Han ønskede at faa B&dtcher til Rejsefælle hjemad; allerede fra Neapel havde han skrevet til ham : „Det var uhyre dejligt, hvis Du et Sted i Tyskland kunde møde mig, saa at vi dog kunde have den Glæde fra Dampskibets Dæk at se Voi Frelsers T aarn — hvad synes Du?“ Men deraf blev der ikke Noget. Inden lang Tid rejser Winthei alene til Florens, hvor han to Maaneder igjennem fandt „et meget behageligt Logi“ hos en elskværdig Mand, Aristo- demo Martini , hvis Hustru og Døtre, den smukke Adelaida og den lille Elisa , som han gjorde Kui til, h Varsomheder. Citat af „Sovedrikken1“. Se Breve ira og til C. W., S. 2 9 -3 0 . 11 *