ChristianWinther_II

162

—

—

Nu nød han Livet alene; men alligevel nød han det, saa det kneb med Pengene. Den 5te April skriver han til Petzholdt: „De skjønneste Hilsninger fra min Moster. Hun blev kort efter Din Afrejse — maaske af Drøvelse — saa slet, at jeg maatte søge til Doktoren. Jeg gik da op til Vogt1) for at hente Megesin; men den Skjelem Figaro vilde ikke, at jeg skulde gjøre Dig ulykkelig for Mere end 20 Dukater. Dog, jeg lod mig ikke forbløffe og forlangte fem og tyve spanske Flue­ plastre; de trak, og Mosteren kom sig. Idag har jeg faaet en Vexel fra Rom, hvoraf jeg da igjen kan betale baade Doktor og Apoteker“. Den 13de April skriver han til Bødtcher: „Jeg ækles over mig selv og haaber at faa en dygtig Lektion fra D ig; thi jeg har brugt saa mange Penge, at det gyser i mig, naar jeg tænker derpaa“. „Her bliver det med hver Dag smukkere og vanskeligere at komme fra“. Midt i al denne Herlighed og Nydelse føler .han sig selv lille, medens dog den Forstaaelse, hvormed han modtager Kunstens Ydelser, vækker hans Selvfølelse. Han skriver til Petzholdt: „ . . . Jeg er ganske enig med Dig i den Aversion, Du ytrer fo r gjentagne Gange at have talt om Dig selv — og hvorfor? Fordi jeg selv tusend og atter tusend Gange griber mig i denne samme Synd. Jeg vil saa nødigen, at Folk skulde tro, at jeg ansaae mig selv for Noget, at jeg satte Pris paa Hvad jeg har gjort, sagt eller tænkt. Men paa den anden Side vil jeg dog ikke staa for dem som en Tosse; jeg vil lade dem vide, at jeg kjender mig selv, at jeg

b Den danske Charge d’affaires.