ChristianWinther_II

161

—

—

er spilt 1000000 Gange af 1000000 Andre; jeg kan næsten aldrig bare mig for at grine mig selv ud, naar jeg f. Ex. i 6 samfulde Timer klavrer op ad et Bjærg og ned igjen, strabadserende mig saa uhyre, at jeg for Dødsmathed ikke nyder den mindste Glæde af den dejlige Natur. I Ariccia besaae jeg Korset1)', det staaer hårdt ved Vejen i et Hjørne. Udsigten derfra er smuk, og, naar Vejret er godt, maa det Hele vel have samme Indflydelse paa Dig, som et Glas Rhinskvin, en Violin­ solo og et vist Par øjne paa Din hengivne Ven og Tjener Chr. W in ther"2). Kort efterat han var ankommen til Neapel, naaede der ham et Rygte om, at Italienerne vilde jage alle Fremmede fra By til By; han følte sig derfor usikker, tænkte paa at drage mod Nord og maaske ende med at tage Vinterophold i Paris. Den 5te April 1831 fik han af Politiet Ordre til at møde for Politipræfekten. Han siger: „Hvad han vil mig, maa Gud vide; jeg har intet Ondt gjort; men mueligen er jeg bleven sværtet sortere end en Morian og faaer maaske Befaling at forlade Byen, saa at, naar jeg imorgen staaer op, finder jeg maaske ikke mig selv i hele Neapel“. Hvordan denne Sag endte, foreligger der Intet om; men vi kunne slutte os til, at den — som alle betydningsløse Sager — forsvinder i et Intet. Den 20nde Marts maatte han sige Petzholdt Farvel; han fulgte ham ombord paa Dampskibet, der skulde til Trinakriens Land o: Sicilien, og han mistede derved en ham meget fortrolig og kjær Omgangsven. b Dette havde Bødtcher besunget i Digtet „Aften ved Ariccia“. 2) Breve fra og til C. W. S. 27—28. N. B ø g h : Christian Winther. II. 11