ChristianWinther_II

160

—

—

bragte mange Bryderier med sig tor den store Mester og dennes Venner. Han var i Færd med at udføre Byrons Statue, da mange Vanskeligheder ved Opstil­ lingen af Pius den Syvendes Monument i Peterskirken afbrød dette Arbejde. Vrøvlagtigheder havde han end­ videre i sine Embedsforhold ved Akademiet St. Luca, saa at han endogsaa tænkte paa at nedlænge Professo­ ratet, og saa kom dertil, at Julirevolutionens Bevægelser i Paris snart trængte ind over Rom og gjorde hans materielle Forhold usikre, saa at endog de unge danske Kunstnere — og blandt disse vel ogsaa Chr. Winther - tilbød ham, at de vilde stille sig som Beskjærmere af hans Arbejder og hans Skatte; i hans Bolig vilde de være en nordisk Livvagt imod alle de omdrivende Svær­ mes fanatiske Hensigter. Han afslog dog deres Tilbud, og Faren drev snart over1). Ogsaa Chr. Winther led selvfølgeligt under disse uhyggelige Forhold. Efter 6 Maaneders Ophold i Rom var han imidlertid sammen med sin Ven Maleren Petzholdt rejst til Neapel. Om denne Tur skriver han til Bødtcher: „Jeg har gjort dejlige Rejser; . . . . jeg har seet Egne, Landskafter, som Du vilde slikke 10 å 12 Fingre efter, spist og drukket i Monasterier2), kam ­ mineret3) over Bjærge, ned i Dale, ind i fæle Huler, flammende Kratere, drukket Snevand, plukket Blomster og kjøbt Mønter der , hvor Tibér havde opbygget sit prægtige Duehus4) , o. s. v. Det er dog igrunden væmmeligt at rejse i saakaldte klassiske Egne; det Hele forekommer mig som en Rolle i en Komedie, der 0 Se herom: Thieles „ Thorvaldsens Levned“. 2) Klostre. 3) Skride baglængs, altsaa for at nyde Udsigten. 4) Kapri.