ChristianWinther_II

159

—

—

skjøndt han klagede over „den spildte Tid og de ødte Penge“ og kunde komme med en saadan Ytring, som at han ikke syntes meget godt om Italien1), er det dog vist, at han paa mange Maader var stærkt optagen af Livet der. Foruden at han hernede skrev „Julevisen“ og første Del af „Judith“, drev hans Længsel efter Danmark ham til at paabegynde det først i 1834 fuldførte dejlige Digt „Sjælland“ 2); ellers digtede han under sit Ophold i Rom kun „Rosen“ 3) (skrevet i Via Rosella). Han var for optagen af at nyde, til at han kunde yde. Uadskillelig fra det Altsammen, enten det nødes i Kunstens Rige eller paa de dengang saa ubeskrivelig tiltalende Osterier, var Thorvaldsen. Derfor siger ogsaa Winther, efter at have skildret de romerske Glæder: Og nu tilsidst: vi vandre trygt og godt, en sønlig Kres om Ham derhenne, som gjør vor Stue til et Kongeslot, — lad os en Hilsen fro ham sende! Bødtcher fulgtes tidt med Winther til Thorvaldsens Atelier, hvor de Bægge blev godt modtagne, og hvortil Winthers Breve fra Danmark adresseredes. Der er sagt, at Winther dog „ikke altid var saa glad over Thor­ valdsen, som Folk pleje at være“4). Hvis dette er sandt, kan det maaske sigte til, at netop Vinteren 1830/31 b Se Breve til P. V. Jacobsen S. 157. 2) Sml. Digtn. I, S. 155. 3) Smsteds V. S. 33. 4) Se „P. V. Jacobsens Breve“ S. 157. Han er en Heros blandt den lunkne Slægt; tag, Himmel, huldt ham i Din Varetægt! Som Eviggrønt skal Lavren skjønt sin Glorie om hans Lokker tænde.