ChristianWinther_II

158

—

—

atter hine stolte Skjønne med den ravnesorte Rok: Ak, Assunta, Serafina Nunziata , Orsola, Betta , Cecca, Gelsomina , Nina — ak, Veronica!

1 „Et romersk Osteri“ 1) skildrer han ypperligt nogle af sine Indtryk fra Kampagnen. Der strømmer ud af denne Digtning en saa ægte italiensk Duft og Farve, at den i høj Grad er Vidnesbyrd om, med hvilken Iagt­ tagelsens Kraft Chr. Winther havde levet sig ind i Forholdene dernede. Han var i det Hele Mand for at samle sig et stort aandeligt Udbytte af Opholdet i Verdens mærkeligste Stad. Der blev sagt om ham, at han lukkede sig inde dernede og læste Artost 2) ; det Sidste er højst rimeligt; men det Første er ikke sandt. Han var med rundtomkring. I sin Julevise3) dernedefra synger han: En Bog er Byen en uhyre Bog,

et Blad er hvert et Torv og Stræde; dog, for at fatte ret dens dybe Sprog, man maa hvert Blad med Foden træde. Da sender Oldtids Sol os varm sin Glans, da smelter Sneen for vort Øjes Sans;

Skjønhed, Din Pragt, Sandhed, Din Magt i Barmen evigt tager Sæde.

Han forstod at læse Bogen. Han studerede Antik- og Malerisamlinger, og det med stort Udbytte, da hans Øje af Naturen havde faaet Ævne til at se paa Sligt. Rom var delagtig i Fuldendelsen af hans Dannelse, og, b Saml. Digtn. VI, S. 65. 2) Se Nic. Bøgh: „Signe Læssøe“, S. 141. 8) Sml. Digtn. I, S. 16.