ChristianWinther_II

157

—

—

Mange Penge ofrede han — som nylig antydet — paa udskaarne Stene, gamle Ringe, og Haand tegninger; ved Anskaffelsen af disse Sager var Ludvig Bødtcher ham en god Hjælper; de gik sammen om Formiddagen ned paa Campo di Fiore , hvor de handlede med Bønder og Kræmmere, eller de hjemsøgte i Fællesskab Marskan­ disere og slige Folk. F ra Neapel skriver Winther til Bødtcher i Rom: „Har Du fundet en eller anden smuk Sten, som Du vil sælge, saa lad mig Præferencen . . . Hils mine Ringe fra mig, hils mine Ringe!“ Alle Slags Finesser, som kostede Penge, tillod han sig. Ofte tog han varme Bade — det fordrede den Trang til Proper­ hed, der var ham en Arv efter Moderen — og saa hældte han kostbare duftende Vande i Badet. Intet­ somhelst sparede han paa — han var jo foreløbig en rig Mand. Den 13de Maj 1831 skrev han hjem til sin Prokurator: „Jeg maa nu, for at fortsætte min Rejse gjennem Frankrig, Schweiz, Tyskland tilbage til mit Hjem, lade mig give et nyt Kreditiv — endogsaa før det første er ganske tilbagebetalt; man bruger endel flere Penge, naar man ideligen er paa Farten, end naar man sidder roligt hjemme i sin Stue. Jeg maa derfor tjenstligst bede Dem i Aarets Løb . . . at sende de Kontanter, De mueligen har faaet ind, og som De kan undvære, uden at indskrænke Dem til Terminen . . . 1). Var han træt af Bylivet, søgte han ud i Bjærgene eller i Kampagnen, hvor han fortrylledes af Menneskene og af Naturen. Han synger: „Om Albanerbjsergets grønne Sider møder os da nok i) Dette Brev findes i Nykjøbing Bys Arkiv.