ChristianWinther_II

156

—

—

I Vinhavens Skygge langs Søens Bred de gik; i Kys de sig beruste som den stærkeste Drik; de sammen gik til Brønden,

de sammen gik paa Eng, de sammen gik til Kirke til Bords og i Seng. Paa Winther selv passede ogsaa disse Ord om Junkerens Fader: Han nyder Øjeblikket og seer ej længer frem, endvidere, at „han var som Tønder, og Pigen var som Ild“ , maaske ogsaa Ordene ved hans Afrejse om hen­ des Moder: Vist er det, at han , da han forlod Rom, følte sig forpligtet til at forære Albaneserinden en frugtbringende Vinie2). Det kan være, der har ligget en Selvforagt bag hans fra Apuleius laante Skildring af, hvorledes Elskeren, fordi han „har drukket af den urette Flaske“, gjennem dette Forhold forvandles til et Æsel, der først ved at æde Lilier kan faa sin oprindelige Skikkelse til­ bage igjen og „atter vorde Mand“. Men: Hvor skulde han paa den Tid faa hvide Lilier fra? Det er først langt senere i sit Liv, at han finder sin Lilie3), og saa var det han rejste sig, han stod der, en Ungersvend rank.4) Sml. Digtn. VII, S. 178—80. 2) Kuchlers og J. V. Sonnes Meddelelse til mig. 3) Se f. Ex. Sml. Digtn. III, S. 51. 4) Sml. Digtn. VII, S. 185. Hun vilde holde Fuglen saa længe fangen der , indtil de havde plukket den sidste gyldne Fjer *)•