ChristianWinther_II

155

—

—

essen. Metoden fra München med det aabne Bord for Kunstnere fortsattes, og, da denne Race jo ellers ikke dengang sad ved et udsøgt Taffel hos en Sangens Fyrste, blev hans Gjæstfrihed rigelig benyttet. Ogsaa paa andre Maader undsaae han sig ikke ved Udgifter. Hos Küchler bestilte han et malet Portræt af en meget dejlig Albaneserinde, hvem han var bleven aldeles be- daaret af, da han første Gang saae hende som Model i denne Kunstners Atelier. Küchler udførte Billedet udmærket smukt og malede paa dets Kind en Taare, som han meente vilde være tørret bort, inden Winther naaede Kongens N y to rv1). Jeg troer — og vistnok med Rette — at det er hende, Winther har tænkt paa, naar han i „Hjortens Flugt“ lader Junkeren paa Holme- gaard skildre sin Faders Elskede i Vælskland og deres Forhold saaledes: Hun bar en fyldig Fletning

med en Sølvnaal udi; med sine sorte Øjne hun skued kjæk og fri; paa nette Fødder svæved hendes zirlige Krop — kort sagt: hun var behagelig fra Taa og til Top. Han satte dyre Ringe paa hendes Fingre smaa; Guldspanger og Koraller han ikke spared’ paa. Og mangen Kvinde lider ret godt en saadan Mand, om hvem hun trygt kan sige: „Imorgen rejser han“.

') Küchlers egen Meddelelse til mig.