ChristianWinther_II

153

—

—

han havde Ret. Der var karakteristisk, usædvanligt, pragtfuldt, men aand løst1). Blandt Tyskerne i Rom plejede Winther en for ham lønnende Omgang med Maleren Schnorr 2); ham og hele hans Familie ansaae Winther for herlige, for­ træffelige Folk. — Mange af de tyske Malere, han paa denne Tid levede sammen med i Rom, forærede ham værdifulde Tegninger, som han altid bevarede med Forkjærlighed. Men forresten skriver han senere til Hen­ rik Hertz , da denne er i Italien3): „For Alt i Verden beder og besværger jeg Dig, omgaaes, saalænge Du er i dette fortryllede og fortryllende Land, ikke for meget med de lade, skjæggede, affekterte tyske Kunstlere; men hold Dig, om mueligt, kuns til Italienerne; jeg for­ sikrer Dig, det vil more og gavne Dig tusende Gange mere, baade her og der; har Du ikke fulgt disse mine paatrængte Raad, saa vil Du tilstaa mig Din Fortry­ delse, naar Du kommer hjem“. Igjennem Schnorrs blev Winther indført hos den preussiske Gesandt, den lærde Historiker og Sprogmand Bunsen , som han nævner i sit Brev. Denne Mand var gift med en Englænderinde, og de vare Bægge elsk­ værdige og distinguerede Personer. Skjøndt Pietister, førte de dog et stort og anseet Hus i Rom, og deres Selskaber vare i Ry. Winther skriver: „I dette Hus morer jeg mig meget godt; man skjotter sig selv saa rart, hører smuk Musik og seer mange stolte Fruen­ timmer“4). b Breve fra og til C. W., S. 26. 2) Havde sammen med Veit, Overbeck, Koch og Fuhrich malet Freskobilleder i Villa Massimo, Schnorr udmærkede sig i det Hele som Freskomaler. 3) Breve Ira og til Henrik Hertz, S. 218—19. 4) Breve fra og til C. W., S. 26.