ChristianWinther_II

151

—

—

især Maleren Petzholdt og Ludzdg Bedteher, som han følte sig tiltrukken af; ogsaa Küchler, som snart kom fra München til Rom, blev Winther en kjær Omgangs­ ven. Abrahams havde givet ham Anbefalingsbrev med til den nylig omtalte Ricci, en ung romersk Digter og Jurist, der senere blev Advokat, en kundskabsrig og alvorlig Mand. Fra Thieles „Thorvaldsens Levned“ er det bekjendt, hvorledes denne Ricci, der var Thor­ valdsens ivrige Beundrer og havde udgivet Digtsamlinger, som behandlede vor store Billedhuggers berømmeligste Værker, inspirerede ham til mange af hans Arbejder x). Thorvaldsen havde faaet ham kjær, og Chr. Winther delte denne Sympati; han skriver om ham til Abrahams: „Dig maa jeg takke ret inderligt for at have givet mig Lejlighed til at kjende ham , og jeg maa ogsaa — for egen Retfærdigheds Skyld — ikke fortie: jeg sætter saa megen Pris paa ham, at jeg vist ikke har forsømt eller vil forsømme nogen Lejlighed til enten at gjøre ham mig nyttig eller mig ham; jeg troer derved bedst at bevise Dig min Erkjendtlighed2) “. Endvidere havde Abrahams anbefalet ham til Thor­ valdsens og sine egne gode Venner: den i Winthers Brev nævnte Kolonialhandler Persianis Familie, som bestod af Mand, Kone, tre Døtre: Giidia, Virginia {Gigid) og Ledgia, samt en Søn Fabio, der assisterede Faderen i Forretningen. Det var hjærtelige og meget gjæstfrie Mennesker. Moderen var en snaksom ældre Kone, venlig og godmodig, men paafaldende styg. Den ældste Datter Gidlia var en ung Enke, mærkværdig *) Se „ Thorvaldsen i Rom“, II, S. 437—44. 2) Se Breve Ira og til C. W„ S. 25.