ChristianWinther_II

150

—

—

hos Bravo og flere danske og tyske Ku[nstnere]; hvis deres Billeder kuns vilde vække lidt Begejstring hos mig, saa at nogle af dem, der foresvæve mig, kunde faa Legeme og Liv, saa vilde jeg [ved Hjælp af] de Kunstskatte, her findes, kunne tilbringe en behagelig Vinter. Jeg maa sige Dig, kjære Knud, [jeg har ikke] Hjemve; [ ]; men jeg ærgrer mig kuns over den spildte Tid og de ødte Penge, [naar jeg betænker], hvor lidt egentligt Udbytte jeg har af denne Rejse, og det er derfor, jeg undertiden ønsker Rejsen [Pokker i Vold. Naar Du skriver mig] til, saa fortæl mig om Din Kone, Dit nye Barn, Dine Forældre, Fam[ilien] i Maribo og Hvad dertil hører i N a k s k o v Lev vel; jeg takker Dig og Sine [for] de fornøjelige Dage, jeg tilbragte hos Jer i Sommer. Din hengivne Chr. Winther. E , S. Ifølge min Æ—agtighed, det vil sige: mit onde Humør, gik jeg ikke igaar Aftes til Bunsen og forsømte altsaa at høre den første Klaverspiller i Europa, Felix Mendelssohn, som der lod sig høre. Jeg var paa Vejen, men vendte om igjen. Saadan er jeg n u !“ Blandt de Landsmænd, Chr. Winther holdt Omgang med i Rom, maa nævnes H. V. Bissen, Ernst Meyer, Blunck, den udmærkede danske Pianist, Kammermusikus Lieders samt Maleren Koop x) og Hustru. Blunck og Koop malede hver sit Portræt af h am 2). Det var dog h Se Abrahams „Meddelelser om mit Levned“, S. 263 og Ph. Weilbachs Kunstnerlexikon. 2) Det første findes afbildet i II. C. A. Lunds „Studenterforeningens Historie“, S. 25; det sidste forærede Chr. Winther til sin Ven K nud Sidenuis i Maribo og skrev i Bre­ vet, som fulgte med Gaven: „Det er idetmindste stort nok til at tjene til Kakkelovnsskjærm, hvortil jeg vil raade Dig at anvende det . . . Det maa først blødeligen aftørres med et tørt, fint Klæde og dernæst afvadskes med en blød, fugtet Svamp; da bliver det dejligt.“