ChristianWinther_II

148

det Fuldendte; men hun er Grev Bombelles Mætresse! Hvor Vorherre har sat en Rose, der sætter Fanden gjærne en — ved Siden. Dette var nu altsaa Operaen! Hvad vi kalde Synge- stykker, de franske Operetter, Vaudeviller og Sligt, kjender man ikke her. I Florens, hvor jeg opholdt mig omtrent 14 Dage, gjorde jeg mig det til en kjær Pligt at se saa mange Skuespil, Komedier, her kaldet Dramma, Prosa, Recita, som jeg kunde faa Tid til, dels fordi Skuespillet her interesserer mig mere, dels for at øve mig i at høre Sproget. Det sidste Øjemed kan man vist ingensteds naa bedre, end netop i Skuespillet; thi, naar Kunstnerne ikke ere altfor lidenskabeligen stemte, tale de for det Meste tydeligen, langsomt og distinkt. Jeg fik saaledes seet tvende Stykker af Kotzebue, to af Ifflland, eet, troer jeg, af Raupach , eet goldonisk og eet af en Ubekjendt, foruden syv-otte Farcer, saa- kaldte paa Plakaten: Farsa tutta da ridere, af hvilke sidste den største Del var højst maadelig og snarere til at græde end le over, men nogle enkelte yderst komiske, heldig intriguerede og ypperlig udførte; de morede mig kosteligen, skjøndt netop disse i æstetisk Henseende bedre Smaastykker næppe for Anstændig­ hedens Domstol vilde slippe med naadig Straf. For­ resten blive disse Komedier, saavel større som mindre, især i de komiske Partier, givne bedre, end jeg havde ventet, ja, nogle af de burleske Skuespillere vare endog mesterlige. Men — det var dog Intet i Sammenligning med vort eget komiske Personale, og jeg maa her gjøre den Bemærkning, at heller ikke i Tyskland, hvor jeg har seet 10 Teatre (Hamburg — Hannover —

Made with